Selvværd og selvtillid

“Mennesket lider ikke under tingene i sig selv, men under den måde,de ser tingene på”. (Epichetus)

Oplevelser af nederlag, afvisninger eller tab kan give en følelse af at være en fiasko i tilværelsen. Følelsen af mindreværd, manglende selvrespekt, selvtillid og selvværd kan nærmest tage bolig i ens psyke og er følelser, der kan være svære at ryste af sig igen. Man lærer hurtigt, at ens adfærd, tanker, behov eller forestillinger kan være årsag til kritik, når man bedømmes af andre.

En historie om elefanter:
Da jeg passerede elefanterne, var jeg pludseligt stoppet, forvirret over det faktum, at disse kæmpestore dyr blev holdt der, af kun et reb, der var budet om deres ene forben. Ingen kæder eller bure. Det var tydeligt for enhver, at elefanterne, til enhver tid, kunne stikke af af en eller anden grund, men de gjorde det ikke.
Jeg så en træner tæt ved og spurgte hvorfor disse prægtige kæmper blot stod der, og ikke gjorde noget forsøg på at komme fri. Han sagde; “jamen det er fordi, når de er små og unge bruger vi det samme reb til at binde dem med, og i den alder er det nok til at holde dem. Som de så vokser op, har betingelserne således overbevist dem om at de ikke kan slippe væk – de tror stadig, at rebet kan holde dem, og derfor prøver de aldrig at stikke af. Jeg var forundret. Disse dyr kunne til enhver tid slippe fri af deres fangeskab, men fordi de troede på at de ikke kunne, blev de hvor de var.

 

Som elefanterne; hvor mange af os sidder ikke fast og holder fast i en overbevisning om, at vi ikke kan gøre noget ved det, fordi vi engang i fortiden ikke kunne?

Selvværd må betegnes som en bekræftelse af dig selv, fordi du har en værdi. Når andre giver deres mening til kende og dermed bekræfter dit værd, kunne det så kaldes for andreværd.

Oplever du at andres mening skaber uro, frygt, vrede og gør dig ked af det kan du få hjælp gennem terapien, til at være glad og tilfreds med dig selv og til at være stolt over den du er.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer