Angst

Hvad er angst?

Angst er en uklar, dyb usikker følelse, som du pludselig kan mærke. Ofte kan du ikke finde en ydre årsag til angsten. Den er som en tåge, der lægger sig over alt, og som kan gøre en situation usikker og uholdbar for dig. Det er som om der mangler noget, du føler dig tom, og du ved ikke, hvorhen eller hvordan du skal orientere dig. Du kan ikke få styr på angsten.

Angst er forskellig fra frygt og nervøsitet.

Frygt henviser til en konkret fare. Du kan være bange for en bil, som er lige ved at påkøre dig. Frygt er en hensigtsmæssige reaktion

Nervøsitet er en følelse af usikkerhed, mindreværd, frygt eller angst for at du ikke kan leve op til dine egne eller andres forventninger til dig.

I angstbehandling kan du få værktøjer, så du gradvis får mere kontrol over dine ubehagelige følelsesmæssige og kropslige reaktioner. Så kan du hurtigere stoppe, regulere og kontrollere angsten og dermed få en bedre livskvalitet.

Online terapi til behandling af angst:

Som ramt af angst kan det være en stor belastning blot at komme ud af sit hjem – Derfor tilbyder jeg muligheden for online terapi – gennem Skype eller Facetime. Læs mere om online terapi hos mig her: http://viborgterapi.dk/online-terapi/ 

Presseklip: Danskerne spiser antidepressiv medcin som bolsjer, mener professor Peter Gøtzche. Men faktisk kan mange behandles helt uden medicin, siger Dansk Psykolog Forening.

Udskrift af radiointerveiew med Eva Secher Mathiasen:

Hvordan kan psykoterapi afhjælpe depression?

Psykoterapi kan hjælpe dig til at forså, hvad der er galt. Og hjælpe dig til at styre din tænkning og forstå dine følelser, sådan at du forstår dem bedre, når livet udfordrer dig. Så du kan klare det bedre en anden gang.

Piller har samme effekt på alle mennesker. Hvordan kan terapi hjælpe lige godt på alle; vi er jo forskellige?

Man kan ikke tilrettelægge psykoterapien uden at vide, hvad det er for et menneske, man skal  behandle. Man tilretter psykoterapien i forthold til den patient man møder, så et psykoterapeutisk forløb vil være meget forskelligt afhængigt af, hvilken patient man møder, også selv om to patienter har den samme diagnose.

Er du enig i, at for mange får antidepressiv behandling?

Vi kan konstatere, når vi ser på forskningen, at psykoterapi virker bedre end medicin. Og når vi samtidig ser, at rigtig mange danskere med let til moderat depression tager antidepressiv medicin, så er der i hvert fald indikationer af, at der er noget galt og at der er flere af de mennesker, der formentlig kunne have gavn af psykoterapi.

Hvad med de dybere depressioner?

Der er ikke nogen tvivl om, at man kan have brug for medicin, når man har de alvorligere depressioner, og også alvorlige angstlidelser. Jeg plejer at sammenligne det med, når vi har gips på armen, når den er brækket. Så er medicinen ligesom gipsen og psykoterapien er de helende processer, der foregår i armen. Det er de helende processer, der gør dig rask og det er gipsen, der gør det muligt for de helende processer at foregå.

Hvornår er det man skelner mellem, at her er der behov for medicin og her er der behov for terapi?

Behovet for medicin kan komme, når depressionen er så invaliderende, at du ikke kan modtage psykoterapi, fordi symptomerne simpelthen er for alvorlige. Du er nødt til at have en lille pause i symptomerne. Det får du med medicinen, og så er det psykoterapien, du kan bruge til at gøre dig rask.

Spørgsmålet er, om angsten kommer før det, der skaber angsten. Angstens præcise årsager og mekanismer kendes ikke. Der er tale om en kombination af biologiske og psykologiske faktorer. Endvidere består angst af 4 komponenter, angstfølelsen, de kropslige symptomer, tankerne i relation til angsten samt undvigelsesadfærden. Man skelner mellem en rimelig reaktion over en afgrænset fare, frygt, og den mere fritflydende angst, der er uden tydelige faresignaler.Individuel terapi, udvikling, rådgivning, psykoterapi, psykoterapeut,

Der findes forskellige angsttilstande:

  • Panikangst: Problemet i forbindelse med panikangst er ikke selve panikanfaldene, men personens angst og bekymringer i forbindelse med disse. Symptomerne viser sig ved muskelspændinger, rastløshed, synkebesvær, irritabilitet samt koncentrations- og søvnproblemer.
  • Agorafobi:  starter med panikangst. Agorafobi betyder “angsten for markedspladsen”, dvs. en frygt for at blive overmandet af et nyt panikanfald på steder, hvor det er pinligt, vanskeligt at undslippe eller få hjælp.
  • Generaliseret angst: viser sig ved en konstant ængstelse eller nervøsitet, der opleves over en længere periode. Det kan være arbejds- og studierelaterede bekymringer eller en overdreven nervøsitet for, at ulykke og sygdom rammer én selv eller ens nærmeste. Man kan godt se, at bekymringerne er urealistiske, men man formår ikke at kontrollere dem.
  • Social fobi: ved social fobi kan man i selskab med andre mennesker eller i forbindelse med eksamenspræstationer opleve kropslige reaktioner som klamme/fugtige hænder, øget puls, sved, hjertebanken, øget vejrtrækning og kvalme.

Link til Radio-doktoren om angst: Her